I hvilken rækkefølge skal jeg anvende mine produkter?
Toner, creme, serum, peeling, essens, koncentrat ... hjælp! Det er ikke altid indlysende, hvordan og hvornår de forskellige hudplejeprodukter skal kommes på. Den gyldne regel er dog, at du skal begynde med det produkt, som har den letteste eller mest tyndtflydende konsistens og slutte af med det, som er mest tyktflydende. Alle tager ikke alle trin, men rækkefølgen nedenfor kan give dig en retningslinje, uanset hvor få eller hvor mange produkter, der indgår i din rutine.
1. Rens
Start hver eneste morgen og aften med en hudrens, som er alfa og omega i din hudplejerutine. Bruger du meget sminke, må du gerne rense to gange, men du behøver ikke bruge to forskellige renseprodukter. Glem ikke halsen. Derefter er huden parat til forskellige velgørende ingredienser i de efterfølgende trin. Selv om du ikke bruger sminke, skal du rense huden alligevel. Både om dagen og natten samles der snavs og forureninger på huden.
2. Ansigtsvand eller toner
Ansigtsvand og toner er egentlig den samme ting. De to produkter anvendes til at fjerne eventuelle rester af rens, snavs, overskydende fedt og makeup, men især til at balancere hudens pH, tilføre fugt og nogle gange også til at eksfoliere med syrer. Selv om ansigtsvand og toner ofte nævnes som en del af renserutinen, er der tale om et plejende produkt, som forbereder huden på næste trin. Påføres med en bomuldspad eller tilsvarende, som kan genbruges.
3. Eksfoliering med syre
Hvis du bruger peel pads eller en eksfolierende, talgregulerende opløsning (solution), skal det være efter ansigtsvand/toner. Alt efter hudtype, behov og produkt udføres dette eksfolierende og talgregulerende trin morgen og/eller aften – eller et par gange i ugens løb. Obs! Hvis du anvender SkinRise Morning Glow Pads, skal de indgå i trinnet med serum.
Her er et tips til en deilig peeling som kan brukes 1-2 ganger i uken: Triple Microdermabrasion Face Polish
4. Essens
En essens er tit lige så tyndtflydende som en toner, men har endnu mere plejende og fugtgivende egenskaber. Produktet klappes ind i hele ansigtet med hænderne.
5. Punktbehandling
Denne behandling benævnes også spot treatment og har til formål at punktbehandle acne eller pigmentpletter. Produktet påføres i dette trin, så det har størst mulighed for at virke på huden. Anvendes morgen og aften for at få bedst effekt.
6. Serum
En serum er mere tyktflydende i konsistensen og indeholder ingredienser, som giver huden ekstra næring. En serum er et fantastisk produkt til personer, som gerne vil optimere hudplejerutinen og ønsker at arbejde specifikt med f.eks. tør hud, rødme, rynker, pigmentpletter, glød ... Ja, listen kan være lang. Påfør et par dråber med hænderne i hele ansigtet – enten morgen og aften, eller kun om morgenen eller om aftenen. Du beslutter det selv alt efter, hvor meget tid du har, og de øvrige produkter som du anvender. Prøv dig frem her. Ved at påføre flere serum i tynde lag (layering) kan du tilpasse din hudplejerutine til dine specifikke behov og samtidig behandle flere hudtilstande på én gang.
7. Øjencreme
Rynkerne viser sig først i området omkring øjnene, fordi huden her er tyndere og mere følsom end i resten af ansigtet. En øjencreme er særligt tilpasset, så den er effektiv, men uden at irritere. Produktet duppes forsigtigt ind i huden omkring hele øjet. Obs! Gå ikke for langt ned, fordi du så går glip af den gode effekt der, hvor der er behov for den.
8. Creme
Til sidst påføres dag- eller natcreme. En creme tilfører yderligere fugt og velgørende ingredienser til huden, samtidig med at den beskytter med fugttab og ydre påvirkninger fra det omkringliggende miljø. Om morgenen skal du bruge en dagcreme med SPF, og det gælder hele året. Ønsker du at bruge den samme creme morgen og aften, skal du huske også at bruge SPF om morgenen.
Bonus
Du kan tilføje en ansigtsmaske til din hudplejerutine et par gange om ugen for at give din hud ekstra pleje og kærlighed. Masken lægges på efter rens og toner. Når du har skyllet masken af med vand, kan du fortsætte med ansigtsvand/toner og de efterfølgende trin.