Keratosis pilaris (også forkortet KP) er en delvist arvelig tilstand i huden, som viser sig i form af små knopper på de steder, hvor hårsækkene har deres udløb.

Denne tilstand er forholdsvis almindelig. De mange små, hårde knopper forekommer især på ydersiden af overarmene, men kan også observeres på kinderne, lårene og bagdelen. Det ligner gåsehud. Op ad knopperne ses mange gange et sammenfoldet hår, som ikke har kunnet vokse ud normalt. Baggrunden for knopperne er, at huden danner en lille forhornet top. Overskydende protein i huden kombineret med døde hudceller betyder, at der dannes propper i hårsækkenes åbninger. Det ses som knopper. Knopperne giver ikke kløe eller andre gener, men føles sandpapirsagtige og udgør ofte et kosmetisk problem.

Hvordan behandles og forebygges keratosis pilaris?

Knopperne kan med tiden forsvinde eller aftage i antal af sig selv, men mange gange er der behov for behandling. Al behandling af keratosis pilaris har til formål at blødgøre huden og påvirke den forhornede hud, som er årsagen til knopperne. Dette sker ved at genfugte/blødgøre huden og fjerne døde hudceller gennem eksfoliering. Der er mange forskellige blødgørende hudlotions, men som regel er det ikke nok at blødgøre hudens overflade. Hvis der skal opnås en grundlæggende effekt på denne tilstand, kræver det også, at ingredienserne samtidig har en afskallende/eksfolierende effekt.

Karbamid og forskellige AHA-syrer er almindelige ingredienser, som er gennemprøvede i behandlingen af keratosis pilaris. AHA’s peelende effekt – kombineret med den PHA-syrens blødgørende og fugtgivende effekt – håndterer dette problem virkelig godt. AHA og PHA har ud over de eksfolierende og fugtgivende egenskaber en række andre egenskaber, som indvirker positivt på huden. Der sker en forbedring af hudens elasticitet, fylde og tone. Peeling med AHA tilbydes af specialuddannede kosmetologer og hudlæger – og kan kombineres med hensigtsmæssige, hudplejende produkter til hjemmebrug. Hudplejebehandlinger fjerner ikke årsagen til problemet, men minimerer forekomsten, mens behandlingen står på.

I sværere tilfælde anbefales det at søge læge.