Overhuden, epidermis – det øverste beskyttelseslag
Huden er kroppens største organ og har et samlet overfladeareal på næsten to kvadratmeter. Hudens primære funktion er at beskytte kroppen på forskellig vis. Huden har derudover en række særlige funktioner, som f.eks. at hjælpe til med at danne D-vitamin, fungere som føleorgan og understøtte kroppens temperaturregulering. For at kunne udføre alle beskyttelsesfunktionerne består huden af tre forskellige lag: overhuden (epidermis), læderhuden (dermis) og underhuden (subcutis).
Cellefornyelsesprocessen
Overhuden er den øverste, synlige del af huden. Overhuden udgør en tynd, men effektiv membran mod omverdenen. Negle, hår, talgkirtler og svedkirtler udgår fra overhuden. Overhuden består af hudceller i forskellige lag. Cellerne i de nederst beliggende lag deler sig i et højt tempo, så de kan erstatte de celler, som afstødes fra hudens overflade. De nye celler bevæger sig opad mod overhuden øverste lag, efterhånden som de bliver ældre. Det allerøverste lag i overhuden består af døde hudceller. Celleafstødningen sker normalt med en hastighed, som svarer til nyproduktionen af celler. I sund hud er en celle ca. 28 dage om at blive dannet og bevæge sig op gennem lagene for at blive endeligt afstødt. Denne proces aftager naturligt med årene.
Hudens naturlige fugtindhold
Huden indeholder naturlige, fugtbevarende stoffer. Normalfunktionen i det øverste hudlag bliver nedsat, hvis der er for lavt vandindhold, f.eks. om vinteren eller ved brug af udtørrende produkter. En tør og sprukken hud har mindre modstandskraft, og der sker lettere det, at skadelige stoffer trænger ned i huden, hvor de irriterer og skaber infektion.
Pigmentcellerne
Overhuden indeholder også de celler, som danner hudens pigment: melanin. Når hudcellerne bevæger sig opad mod hudoverfladen, tager de melaninkorn med sig. Pigmentet beskytter de indre organer mod solens skadelige UV-stråling. Når pigmentcellerne bliver udsat for sollys, bliver huden mørkere – du bliver ”solbrændt”. Overdreven solbadning kan dog føre til, at man får forskellige solskader, eksempelvis rynker og pigmentforandringer, men det kan også give hudkræft.
Læderhuden, dermis – hudens elasticitet og fylde
Under overhuden ligger læderhuden, dermis. Her findes hudens blodkar, som bl.a. har betydning for kroppens temperaturregulering. Ud over blodkar består læderhuden af lymfekar, forskellige fibertyper, nerver og en række væskebindende stoffer. Læderhuden indeholder også hårsække samt talg- og svedkirtler. De ”fibre”, som hjælper til med at give huden styrke og elasticitet, benævnes kollagen og elastin. Kollagen giver huden stabilitet. Hvis der ikke er nok kollagen, bliver huden svag og skrøbelig. Elastin har den primære funktion at tilbageføre huden til dens oprindelige tilstand, hvis den har været strukket ud. Det er nærmest som et elastikbånd. Dermis indeholder desuden stoffer, som binder vand (kan sammenlignes med en vaskesvamp). Hyaluronsyre er det mest kendte eksempel. Mekanisk set fungerer disse væskebindende stoffer samtidig som hudens støddæmper. Hud, som har et højt indhold af sådanne ”vaskesvampe”, er jævn og elastisk og har et glat og sundt udseende.
Underhuden, subcutis – kroppens fedtdepot
Subcutis er det nederste hudlag og består af porøst bindevæv og en stor mængde fedtceller. Fedtvævet i underhuden virker varmeisolerende og støddæmpende. Det er desuden et vigtigt fedtreservoir. Underhuden fungerer endelig som et væskedepot, fordi det porøse væv indeholder meget vævsvæske.
Et tværsnit af huden
Læs mere om, hvorfor vi får rynker
