

Glukonolaktone (PHA)
Glukonolaktone, også kaldet PHA (Polyhydroxysyre), er en mildt stimulerende syre, der er udviklet fra sin forgænger AHA. PHA eksfolierer skånsomt hudens øverste lag og stimulerer cellefornyelsen, så der dannes nye, sunde hudceller.
Glukonolaktone har desuden fugtgivende og barrierestyrkende egenskaber, hvilket gør ingrediensen ideel til tør og sensitiv hud. PHA er også en effektiv antioxidant og giver huden beskyttelse mod ydre påvirkninger og frie radikaler.
Den modvirker aldringstegn uden at irritere huden og kan derfor anvendes af både sensitiv og rosacea-udsat hud. PHA gør heller ikke huden mere solfølsom.