

E-vitamin
E-vitamin er en effektiv antioxidant, som også har en plejende effekt på huden. Dens antioxidative virkning beskytter mod frie radikaler, som blandt andet dannes af ydre faktorer som solstråling og forurening – faktorer der har en negativ indvirkning på vores celler, især hudcellerne. Antioxidantbeskyttelsen mindsker nedbrydningen af huden og hjælper dermed med at bremse aldringstegn som fine linjer, rynker og tab af spændstighed.
Ved den rette koncentration styrker E-vitamin hudens barriere, beroliger irritation og minimerer fugttab, hvilket bidrager til en mere hydreret, modstandsdygtig og velfungerende hud. E-vitamin og andre antioxidanter kan desuden forstærke hinandens virkning og give en endnu bedre beskyttelse mod frie radikaler.